Niels Hylleholt Kjeldsen

Lyt til artiklen

Niels Kjeldsen blev færdig som cand.merc. i 1966.Da faderen uventet døde i 1975, sprang han til og overtog ledelsen i familievirksomheden Ejnar C. Kjeldsen A/S, som importerede og solgte kontor- og grafiske produkter fra hele verden.

Under Niels Kjeldsens ledelse voksede og udviklede virksomheden sig, indtil man omkring årtusindeskiftet besluttede sig for at indskrænke og frasælge væsentlige aktiviteter på baggrund af de voldsomme strukturændringer, som havde fundet sted i både kontorbranchen og den grafiske branche. Han fratrådte som adm. direktør i 2006. I en årrække var Niels Kjeldsen formand for brancheforeningen FLB og medlem af repræsentantskabet for Det Danske Handelskammer, som valgte ham til bestyrelsen i Fuhu (Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse). Da det på daværende tidspunkt var Fuhu’s ansvar at udpege medlemmer til styrelsesrådet på CBS, var det medvirkende til, at han i 1987 blev medlem heraf. I 1992 blev han valgt som formand. Niels Kjeldsen var formand for styrelsesrådet indtil 2003, hvor der som følge af ændret lovgivning blev indført nye overordnede ledelsesstrukturer gældende for alle danske universiteter. Ved dette års begyndelse overtog Niels Kjeldsen formandshvervet i Handelshøjskolens Boligfond, som nu af hensyn til de mange internationale studerende og forskere er blevet omdøbt til CBS Academic Housing.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her