Før i tiden havde Danmark et B-landshold i fodbold. Det var mest divisionsspillere, der blev brugt der. Men den dengang 23-årige Carl Bertelsen fik i 1961 debut på B-landsholdet som den første seriespiller nogensinde. DBU's udtagelseskomité var blevet gjort opmærksom på den unge Haderslev-angribers målfarlighed. Haderslev vandt det år Jyllandsserien og rykkede op i kvalifikationsrækken. Carl Bertelsen blev topscorer med 33 mål. 1. divisionsklubben i Esbjerg fik fat i Carl Bertelsen, og han fortsatte målproduktionen på bedste vis i landets bedste række. Han nåede at spille 86 kampe for Esbjerg og lave 55 mål. To danske mesterskaber var han med til at vinde til den vestjyske klub samt pokalfinalen i 1964, da han blev kåret som årets pokalfighter. Carl Bertelsen blev mest brugt som innerwing eller centerforward på klubholdet. Og da han kom på A-landsholdet, hvor Ole Madsen var fast inventar som midterangriber, måtte Carl Bertelsen spille højre wing. Det gjorde han godt. Han var med i 20 A-landskampe og scorede 9 gange. Han blev professionel i Skotland og var i tre klubber - bl.a. Morton, hvor Flemming Nielsen, Kaj Johansen, Erik Lykke Sørensen og Jørn Sørensen var holdkammerater - inden han vendte hjem og sluttede karrieren i topfodbold i OB. Ved siden af lærerjobbet var han fodboldtræner nogle år. Carl Bertelsen har de senere år stadig kunnet klare sig på et grand masterhold i Assens.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sagen om fyrede overlæger på Rigshospitalet tager opsigtsvækkende drejning
-
Russisk sejr over Ukraine »kræver et fuldstændigt nederlag og ødelæggelse« af Europas eliter
-
Der er noget ubehageligt ved Sønderthon – og det handler ikke om Red Bull
-
»Jeg har ikke fået børn. Det er noget, jeg har fred med i dag«
-
»Alle har det så hårdt lige nu, at de har glemt sort og hvidt«: Det kan give ham historisk sejr
-
Vi spilder vores bedste år på ligegyldigt arbejde
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lissa Paustian
tema