Jodie Foster runder et halvt århundrede

Lyt til artiklen

Er hun en god skuespiller? Der synes at være bred enighed om det, selv om jeg stadig tvivler.

At hendes ansigt på det store lærred er en åben bog, hvor hver en følelse og hvert et tilløb til en tanke manifesterer sig i rynker og folder, er ikke i min bog nogen anbefaling, for hvem i hele verden er nogensinde så let aflæselige, medmindre de er børn? Men Jodie Foster er et amerikansk ikon. Både for redeligt psykologisk skuespil og, nok så vigtigt, for den slags borgerrettigheder, kun kendisser kan have held til at få luftet i det offentlige rum. Foster er lesbisk, det er en helt afgørende, definerende del af historien om hende. Hun er det – alle ved det – men hun er aldrig sprunget ud for at foregå Amerikas lesbiske unge med et godt eksempel. Verdensstjerne som 13-årig Når man tænker på, hvor intens hun er på lærredet, er hun forbløffende nem at være i lokale med, som jeg var sidste år, tilbagelænet og lattermild. Huhuhuhu, siger det, når hun griner, og man må le med. Amerikanerne er vilde med forestillingen om, at Foster er en slags geni og medlem af Mensa, men bortset fra at Foster midt i skuespillerkarrieren satte sig på skolebænken i Yale for at tage en ret ydmyg bachelor i litteratur, tyder intet på det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her