Tage Frisk Larsen er uddannet officer af A-linien og kom i 1963 til Gardehusarregimentet. Har været eskadronchef og adjudant ved Østre Landsdelskommando og kom efter videregående pædagogisk uddannelse til Forsvarskommandoen i 1975. Han var projektofficer for flere udviklingsprojekter og hærens repræsentant i Forsvarsministeriets arbejdsgruppe vedrørende ny personel- og uddannelsesstruktur. I 1980 blev han udpeget af forsvarschefen til Mars-Merkur-lederudviklingsprojekt. I seks måneder var han uddannelseschef ved Rank Xeros for at afprøve forsvarets ledelsesprincipper i en større civil virksomhed. Han blev herefter uddannelseschef ved De Forenede Bryggerier – Carlsberg og Tuborg med ansvar for ledelses- og personaleudvikling. Det førte i 1984 til jobbet som personaledirektør ved LK A/S og medlem af koncernledelsen. Fra 1987 var han konsulent og i 1990 partner i KPMG Consulting med ansvar for hr-forretningsområdet. Tage Frisk Larsen har sideløbende med sine job undervist på Forsvarsakademiet og Handelshøjskolen, CBS, i personalefag og varetaget bestyrelsesarbejde. Han var bl.a. i fire år hovedbestyrelsesmedlem i Hovedorganisationen for Officerer af A-linien. Som pensionist i Sorø er de gamle husarfærdigheder med hestens røgt og pleje blevet vedligeholdt på familiens stutteri Lindebjerg.
Tage Frisk
Lyt til artiklen