Peter Matzen var indtil 1. juni i år overlæge ved Hvidovre Hospitals mave-tarm-afdeling. Han er speciallæge i medicinske mavetarmsygdomme og internmedicinske sygdomme og er af sine mange patienter og kolleger nok mest kendt for endoskopiske undersøgelser af mave-tarm-kanalen. Peter Matzen blev student fra Aabenraa Statsskole i 1961 og læste 1963-70 medicin i Aarhus, hvor han også fik sin grundlæggende kliniske uddannelse i intern medicin. I 1975 kom Peter Matzentil det nyåbnede Hvidovre Hospital, hvor han blev uddannet til specialist i medicinske mave-tarm-sygdomme, blev overlæge i 1984 og siden virkede til sin pensionering. Det er - efter sigende - i høj grad på grund af hans indsats, at Hvidovre Hospitals endoskopiske afsnit er blandt de største og mest kendte i landet, hvor mange læger og sygeplejersker har været på kursus eller uddannelsesophold. Peter Matzens doktorafhandling fra 1985 handlede om anvendelse af nye metoder til diagnose af årsagen til gulsot, hvilket var en forudsætning for den moderne endoskopiske behandling af galdevejslidelser, der ligesom behandling af kronisk bugspytkirtelbetændelse har været hans hovedområder. Han har i tidens løb været forfatter til mange artikler i videnskabelige tidsskrifter og kapitler i lærebøger. Foruden uddannelse af lægestuderende har især uddannelsen af yngre læger og videreuddannelse af kolleger ligget ham på sinde. Peter Matzen var tillige blandt de første, der i Danmark introducerede den såkaldte evidensbaserede medicin, som skal sikre, at klinisk videnskabelige forskningsresultater lægges til grund for patientbehandlingen, og i 2003 blev han udnævnt til adjungeret professor i evidensbaseret sundhedsfaglig praksis ved Syddansk Universitet. Han har også undervist i medicinsk videnskabsteori ved Københavns Universitet. Peter Matzen har været formand for det danske lægevidenskabelige selskab for medicinsk filosofi, etik og metode, for det danske lægevidenskabelige selskab for mave-tarm-sygdomme og mangeårigt medlem af bestyrelsen for den nordiske sammenslutning af endoskopilæger. I tidens løb har han beklædt tilrige, andre, faglige tillidsposter, herunder formandsposter for lægerådet i det daværende Københavns Sygehusvæsen og for det sundhedsfaglige råd for medicinske mavetarmsygdomme i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Peter Matzen var formand for et udvalg under Sundhedsstyrelsens afdeling for medicinsk teknologivurdering, der i 2001 udgav en rapport om diagnostik af kræft i tyktarm og endetarm, som anbefalede, at man i Danmark indfører screening for tarmkræft, hvilket nu endelig er ved at blive iværksat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























