Jørgen Høyer har, efter år i udlandet, været beskæftiget med designmøbler. Først som eksportchef hos Fritz Hansen, hvor han bl.a. var med til at etablere produktionen af Arne Jacobsen-møbler. Her kom han i kontakt med Hans Wegner og Poul Kjærholm og rejste rundt i verden. Efter otte år blev han tilbudt stillingen som indkøbschef for Georg Jensen i New York. Her rejste han Skandinavien rundt med besøg hos de førende producenter af kunstindustri, f.eks. Orrefors, Ittala og Arabia. Ved Just Lunnings (indehaver af George Jensen) død overgik firmaet på andre hænder, og Jørgen Høyer blev direktør for Salesco, salgsorganisationen for Hans J. Wegners producenter. Her rejste han jorden rundt og repræsenterede Wegner-møbler. Ved Salescos ophør i 1973 skabte Jørgen Høyer Furniture Coordination, med bl.a. UNEP i Kenya som konsulent, men også med indretning af internationale institutter, bl.a. for MIT Cambridge USA med Wegners møbler. I 1990 påbegyndte Jørgen Høyer sammen med Håndværksrådet en undersøgelse af muligheder for samarbejde med de tidligere sovjetiske møbelfabrikker i Litauen. Dette førte til samarbejde med Litauens førende fabrik af hør. Jørgen Høyer er netop hjemkommet fra Litauen og har stadig sit firma Hør Her.
Jørgen Høyer
Lyt til artiklen