Thomas Hornsyld kendes som iværksætter og blev allerede som 23-årig direktør. Han har tidligere været direktør for virksomheden Uniset A/S og har også medvirket til udviklingen af DR 1/TV 2’s papjulekalender til støtte for julemærkehjemmene.
Thomas Hornsyld var endvidere producent af verdens første interaktive papkalender, ’Skibet i skilteskoven’, efterfølgende startede han virksomheden MiniHorn ApS og senere Know How Products ApS. I 2009 kastede han sin kærlighed på ’godt lys’ og indgik i 2011 partnerskab med LED-udvikleren Mike Andersen i virksomheden ProLys.dk ApS. Hos ProLys.dk er der fokus på virksomhedens eget brand – SunFlux LED-lyskilder, der også gør sig på det udenlandske marked.



























