Til daglig er Nils Bernstein kendt for at jonglere med valutakurser. Hvad færre ved er, at han også forstår at vikle et anker til en svejsegenerator. Årsagen til sidstnævnte er, at den øverste chef for Danmarks Nationalbank begyndte sit liv i en verden, hvor de fleste andre embedsfolk aldrig har sat deres habitklædte ben. Nils Bernstein voksede op på Sundholm, Amagers navnkundige arbejdsanstalt for narkomaner og alkoholikere, hvor hans far var ansat. Efter skolens realeksamen kom 16-årige Nils i lære som elektromekaniker, og efter endt uddannelse arbejdede han på blandt andet Stålvalseværket i Frederiksværk. Vejen ind i den boglige verden begyndte dog allerede, da han under læretiden tog studentereksamen ved Københavns Studenterkursus. Eksamenssnittet rakte lige til universitetet, og i 1970 blev Bernstein universitetsøkonom - cand.polit. - som den første akademiker i sin familie. Samme år fik han job i regnedrengedrømmen; Finansministeriet. Derfra begyndte en lynkarriere med kurs mod embedsværkets absolutte top. En karriere, der skulle føre helt til toppen af Statsministeriet. Nils Bernsteins oprindelige baggrund er dog aldrig blevet glemt. Heller ikke, da han i efteråret 1983 som blot 41-årig fik sin første post som departementschef i Administrationsdepartementet. Dengang sagde daværende statsminister Poul Schlüter (K) på et pressemøde: »Regeringen har i dag udnævnt elektromekaniker Nils Bernstein til ny departementschef«. En af årsagerne er i høj grad Bernstein selv. Det fortæller Brian Mikkelsen (K), der især som økonomi- og erhvervsminister fra 2010 til 2011 jævnligt holdt møder med nationalbankdirektøren. »Han koketterede altid meget med, at han var tidligere håndværker. Det har han nævnt de første 100 gange over for mig og andre akademikere«, siger Brian Mikkelsen med et grin. I 1996 opnåede Bernstein den ultimative forfremmelse, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) gjorde ham til departementschef i Statsministeriet. »I de år var der stort set ikke noget større politisk, som Bernstein ikke tog del i«, siger Brian Mikkelsen. I sin tid som kulturminister lærte Mikkelsen, at Bernstein kunne være en genvej, når man skulle nå til enighed med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der overtog departementschefen, da Fogh blev statsminister i 2001. »Bernstein har aldrig været ubehagelig, selv om han har haft så meget magt. Han har altid opført sig ordentligt og været fair. Når Anders Fogh Rasmussen var svær at komme til, var Nils mere tilgængelig«, siger Brian Mikkelsen. I sin karriere som departementschef blev Bernstein kendt for at være knivskarp. »Han har en hjerne på størrelse med en kasse øl, af den gammeldags type med 50 i«, sagde Fødevareministeriets departementschef, Ib Byrge Sørensen, i 2005 til Berlingske Tidende. Alligevel kom det som en overraskelse for mange, da den garvede topembedsmand i 2005 blev udpeget som øverste direktør i Danmarks Nationalbank. Modsat sine forgængere havde Bernstein ingen erfaring med bankdrift eller forskning på området. Hvad de færreste dengang vidste, var, at den nye direktør snart skulle gå ind i en af de mest stormfulde perioder nogensinde for Nationalbanken. Særligt da verdensøkonomien var på sammenbruddets rand efter den amerikanske storbank Lehman Brothers' kollaps i efteråret 2008. Sidenhen har flere bebrejdet Bernstein, at han ikke så krisens komme. Blandt andet har Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, påpeget, at Bernstein få uger inden krisens udbrud i 2008 kaldte det danske finansielle system for »robust«. Finanskrisen og placeringen af ansvaret for den var ikke første gang, Bernstein oplevede modvind. Stor ballade skabte det, da det kom frem, at han som departementschef slettede et afsnit i en tale, som Udenrigsministeriet havde skrevet til dronning Margrethe, hvor dronningen i talen udtrykte håb om Letlands optagelse i Nato. Forargelsen var endnu mere massiv, da han som nationalbankdirektør sagde, at 50.000 flere arbejdsløse ville give en bedre økonomisk balance. Det har dog gennemgående kendetegnet Nils Bernstein, at han ikke lader sig mærke med det, når bølgerne står omkring ham. Som fhv. chefredaktør Bent Falbert i 2010 udtrykte det i Ekstra Bladet: »Han tager ansvaret og møder som altid kritikken med - et smil! Dét er hans irriterende svar på ethvert angreb«. Som nationalbankboss har Bernstein dog også givet prøver på sin skarpe tunge. Senest har han i november og december langet ud efter politikere på tværs af Folketinget for deres handlingslammelse i tiden op til krisen. »De burde op til finanskrisen have reageret på overophedningen af økonomien, men det gjorde de ikke. Den daværende opposition ville endda bruge endnu flere penge«, sagde Nils Bernstein 16. november 2012 til Børsen. Politikerne kan muligvis ånde lettet op snart. Til februar ender karrieren, når Bernstein afløses af Lars Rohde som nationalbankdirektør.