Jes Tange Jessen har været lærer på Askov Højskole i mange år. Han underviste i dramatik og satte blandt andet Shakespeares 'En skærsommernatsdrøm' op med eleverne. Blandt de komiske håndværkere var der især en, der bragede igennem. Folk jublede over hans diktion og store mund.
Jes Tange Jessen roste ham og sagde, at han skulle gå til scenen. Han afviste det med begrundelsen, at han var sky og genert. Han hedder Kim Larsen. Som cand.mag. i dansk skrev Jes Tange Jessen et originalt speciale om fuglene i Martin A. Hansens roman 'Løgneren'. Han opnåede et livsaligt venskab med professor Aage Henriksen, og han har med sine kritiske og årvågne øje gennem årene hjulpet talrige forfattere. Jes Tange Jessen er kendt som et både hjælpsomt og meget samarbejdsdygtigt menneske. Han har talenter i mange retninger. Han er kreativ, meget vidende og har æstetisk sans. Trods sine 80 år er Jes Tange Jessen stadig åndsfrisk og aktiv.



























