Anita Briand er født i Hadsten og blev uddannet sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital. I 1969 – 72 var Anita Briand sygeplejerske i Nairobi, Kenya, i forbindelse med udstationeringen af hendes mand i et FAO-job. Efter hjemkomsten flyttede familien rundt i forbindelse med mandens skiftende arbejdssteder i skovbruget, og Anita Briand havde job på forskellige hospitaler inden for skadestue, psykiatri m.v.
I 1983 blev manden skovrider i Feldborg, og de næste 15 år virkede Anita Briand som oversygeplejerske ved Centralsygehuset i Herning på de obstetrisk-gynækologiske afdelinger.



























