Kodeordet er dynamik

Lyt til artiklen

Journalist. Borgmester. Teaterformand. Socialdemokrat. Det er en af det største regeringspartis stovte og mangefacetterede kvinder, der nu når den betragtelige alder af 90.

Tove Smidth kan opvise flere flotte karrierer – undertiden parallelt med hinanden – inden for politik, kultur og medier. Tove Smidth er uddannet tresproglig korrespondent, men det var alligevel en lidt for stillesiddende metier for fødselaren, så hun videreuddannede sig som journalist på bladet Samvirke, fik siden job på Det Bedste, før hun en årrække virkede som freelancejournalist. Fra 1963 var Danmarks Radio Tove Smidths arbejdsplads, hvor ikke mindst socialstoffet greb hende – som journalist og som redaktør. Men Tove Smidth lod det ikke blive ved beskrivelser af virkeligheden bag DR’s mikrofoner. Hun kastede sig selv ud i virkeligheden og tog ansvar. Hun er glødende socialdemokrat og tog snart aktivt del i dansk kommunalpolitik. Fra 1966 sad hun i Gladsaxe Byråd, hvor hun avancerede til viceborgmester – og i 1974 helt naturligt blev byens førstedame med 10.000 stemmer i bagagen, da Erhard Jakobsen opgav sit livsværk på rådhuset for at koncentrere sig om landspolitik. Gladsaxe var fuld af dynamik, og det passede Tove Smidths natur fint. Hun var i en periode tillige medlem af Københavns Amtsråd og formand for regeringens børnekommission. Hun engagerede sig i tæt samarbejde med Polen, hvilket har affødt en stribe polske ordener, ligesom Tove Smidth i 20 år var en særdeles engageret og sejt kæmpende formand for Gladsaxe Teater. Hun har også passet donten som organisatorisk næstformand i Socialdemokratiet. Efter 18 år i byrådet i den store kommune valgte Tove Smidth i 1983 at sige farvel til det politiske liv og vendte tilbage for at tage endnu en tørn i Danmarks Radio med bl.a. rejsereportager fra ind- og udland som sit felt. Tove Smidth har været formand for Københavnske Journalisters Veteranklub, og hun følger fortsat levende med i hovedstadens omfattende teaterliv. Gerne til premierer!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her