Kaj Rye, der stadig er erhvervsaktiv, kunne for ca. to år siden fejre sit 40-års jubilæum i Finans- & Ejendomsselskabet Aalykke A/S. Kaj Rye har etableret et betydeligt netværk i det nordjyske erhvervsliv gennem de mange år som direktør for moderselskabets firmaer inden for entreprenørbranchen, herunder Rasmussen & Stisager A/S, der sidst i 1990’erne blev afhændet til den svenske entreprenørkoncern Skanska. Efterfølgende har Kaj Rye koncentreret sig om moderselskabets øvrige aktiviteter inden for erhvervs- og boligbyggeri. Disse aktiviteter omfatter bl.a. partnerskab i hotellerne Radisson Blu, Limfjordshotel og Hotel Chagall, begge i Aalborg. Kaj Rye er student, og efterfølgende studerede han på Handelshøjskolen i København og senere i Aalborg, samtidig med at han var ansat på revisionskontor. Efter hd-eksamen fristede et tilbud ham, og han gik derefter ind i entreprenørbranchen.
Kaj Rye
Lyt til artiklen