En omrejsende handelsmand

Kosmopolit. Ulrik Garde Due, topchef hos Georg Jensen, har verden som arbejdsplads.
Kosmopolit. Ulrik Garde Due, topchef hos Georg Jensen, har verden som arbejdsplads.
Lyt til artiklen

Ulrik Garde Due er på sjette år administrerende direktør for Georg Jensen og har gennem en lang årrække været beskæftiget med luksusvarer inden for mode- og detailvarebranchen. Det er ham, der har kørt virksomheden i stilling, til at den for nylig kunne blive solgt til den bahrainsk baserede private equity fund Investcorp. Før Ulrik Garde Due tiltrådte hos Georg Jensen, var han senior vice president hos Burberry i London, og før det arbejde han hos Cerutti 1981 i Paris og hos det franske modehus Celine i New York, Tokyo og Paris.
Fra olie til mode
Ulrik Garde Due pendler mellem Georg Jensens hovedkvarter på Frederiksberg i København og London, hvor han er bosat og har en søn på 17 og en datter på 14. Siden han var ganske ung, har han levet sit liv på farten og pendlet mellem job og boliger kloden rundt. Som helt ung flyttede han til Paris, hvor han handlede med olie, og det var efter sigende i Paris, hans interesse for mode og luksus blev vakt. Han fattede interesse for markedsføring og havde gode kontakter, og før han havde set sig om, var han viklet ind i den internationale modeverden. Han landede hos nogle af de mest klassiske, man kan finde, Burberry i London, og bevægede sig videre til først Cerutti 1981 og siden Celine i Paris.
Redningsmand
I 2007 vendte han hjem til den danske erhvervsverden efter at have tilbragt 25 år i udlandet. Her fik han til opgave at slanke George Jensen - den gamle sølvsmedevirksomhed på Frederiksberg - og vende de røde tal til sorte. Det lykkedes så godt, at den forrige ejer, kapitalfonden Axcel, solgte virksomheden til Investcorp i Bahrain i efteråret. Et selskab, der med succes bl.a. har revitaliseret luksusmærker som Tiffany og Gucci, så de i dag befinder sig i mærkevarernes superliga. Sikkert godt for Georg Jensens økonomi, men også en smule vemodigt, når man tænker på, at Georg Jensen gennem generationer har lavet noget af det bedste inden for dansk sølvtøj. Det vil de nok blive ved med - om end stilen måske ændres en smule, i takt med at man skal ind på det kinesiske marked, hvor det nordiske formsprog kan have strenge kår. For Ulrik Due Garde betyder det dog blot endnu mere arbejde, for selv om vi nok synes, Georg Jensen er verdensberømt, skal der alligevel en del til, hvis man vil konkurrere med de helt store på verdensmarkedet, og det er Ulrik Garde Dues ansvar, at det sker.
Et liv ved siden af jobbet
Det hele handler dog ikke om arbejde. Ulrik Garde Due er en garvet sejlsportsmand, og da han boede i New York, dyrkede han speedskating i Central Park. Han bruger sin fritid på vennerne og på sine to børn - og sikkert også en hel del tid i lufthavne, når han skal pendle mellem jobbet i Danmark og boligen i London - for slet ikke at tale om de mange forretningsrejser, han konstant bevæger sig ud på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her