»Det er blevet meget lettere at være kvinde. Før i tiden blev de brændt på bålet«.
Det er et af de tankevækkende citater, Ann Mariager, journalist, forfatter, foredragsholder og meget mere, har publicerer i sin seneste bog, citatsamlingen 'Velopdragne kvinder skaber sjældent historie'.
Citatet, som rummer megen livsvisdom, stammer fra en meget ung medsøster, femårige Benedicte. Men det kunne såmænd sagtens være sagt af Ann Mariager selv. Hun har en egen præcis, spids og samtidig afvæbnende og humoristisk måde at sige tingene på.
Definitionen på en god journalist
I Ann Mariagers journalistiske have gror mange forskellige blomster. Hun er leveringsdygtig i kloge klummer, konkrete kommentarer og vittige viser. Og sådan noget kommer man altså ikke sovende til.
Journalistisk voksede Ann Mariager op på Politiken, hvor hun var praktikant i slutningen af 1970'erne. Her indlagde hun sig bl.a. uvisnelig hæder, da der en augustaften i 1977 tikkede et telegram ind om, at Elvis Presley var død. Gode råd var dyre, deadline nærmede sig faretruende, og rockmedarbejderne var for længst gået hjem.
Ann Mariager satte sig til tasterne og skrev på rekordtid en fremragende nekrolog. Så er man en god journalist.
Hun supplerede sin danske journalistuddannelse på Columbia University i New York, en skole, som er en slags journalistikkens mekka.
Og hun blev så glad for New York, at hun senere bosatte sig i byen, hvor hun dels var assisterende presse- og kulturattache på det danske generalkonsulat, dels fornøjede DR's lyttere med radioindslag, som hun indtalte i sit meget hjemmelavede radiostudie, det indre af hendes klædeskab.
Tilbage til rødderne
Tilbage i Danmark var hun bl.a. med til at starte det ambitiøse projekt, der hed Børsens Nyhedsmagasin, hvorefter hun gik i gang med en tilværelse som freelancer med indsats i både skrevne og elektroniske medier.
I 1988 satte hun nye normer for besk revy med den satiriske forestilling 'Byens Bedste Bryster', som senere fik to efterfølgere, 'Byens Bedste Bryster - Et hængeparti' og 'Byens Bedste Bryster - Nu med begge ben i næsen'.
Ann Mariager er også meget aktiv på det organisatoriske plan, hun er bestyrelsesmedlem i Den Danske Publicistklub og har haft forskellige andre bestyrelsesposter. Og lige nu skriver hun på en ny bog, 'Mageløs på matriklen', om at bo alene. Det skal nok blive underholdende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























