Orla Olesen tog lærereksamen og seminariernes orgelprøve fra Nørre Nissum Seminarium i 1959 og senere organisteksamen fra Nordjysk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium i 1967.
Han var ansat som lærer ved Gl. Lindholm skole 1959-67 og derefter ved Dronninglund skole 1967-76. Sit første organistembede havde han ved Dronninglund Kirke 1967-76, hvorefter han havde sit hovedvirke ved Lindholm Kirke, Nørresundby ,1976-2005. Orla Olesen var medstifter af Dronninglund Musikskole og har undervist såvel der som i musikskoler i Aalborg og Aabybro. Igennem tiden har han beskæftiget sig meget med korarbejde.



























