Hun overtager skandaleramt arbejdsplads

Katja Kayser.
Katja Kayser.
Lyt til artiklen

Det er på en dramatisk baggrund, at den hidtidige koncerndirektør i Region Hovedstaden, Katja Kayser, Helsingør, nu er tiltrådt som administrerende direktør for Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og dermed blevet øverste embedsmand for kommunens ældrepleje og meget andet. Hun får blandt andet en række medarbejdere, som hun skal skabe en tillid til ledelsen hos. For den hidtidige direktør, Lene Sillasen, blev fyret, efter at fire fagforeninger havde klaget over hende på baggrund af indberetninger om dårligt psykisk arbejdsmiljø. Anklagerne fra de fire fagforeninger var hårde: Lene Sillasen havde talt groft ned til sine ansatte, udstillet dem foran deres kolleger og udelukket dem fra centrale møder, hvis hun ikke kunne lide dem.

Hun var ellers et par år forinden blevet indstillet til Årets Lederpris, men den politiske ledelse på rådhuset var ikke i tvivl: Lene Silassen måtte gå. 53-årige Katja Kayser, der nu afløser Lene Sillasen, er dog vant til en vis turbulens. Hun har således på det seneste måttet håndtere sagen om overmedicinering af psykiatriske patienter i hovedstaden, som Politiken har beskrevet indgående. Hun var den ansvarlige for området. Katja Kayser kom til Region Hovedstaden i august 2010 fra stillingen som direktør i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning og har haft ansvar for en række udvalg og fora. Hun har i regionen haft ansvar for psykiatri, handikap, kommunesamarbejde med sundhedsaftaler og en række udvalg herunder: psykiatri- og handicapudvalget, kommunekontaktudvalget, sundhedskoordinationsudvalget og en række dialogfora. Katja Kayser har desuden haft hr-området og politisk sekretariat under sig. Tidligere har Katja Kayser været ministersekretær i det daværende Arbejdsministerium og forbundsdirektør i pædagogernes organisation Bupl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her