Søren Meisner er overlæge på Bispebjerg Hospital ved kirurgisk afdeling og leder af afsnittet for avancerede kikkertbehandlinger af sygdomme i mavetarmkanalen. Han blev læge i 1979 og er speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-tarm-sygdomme. Uddannelsen er suppleret med en lang række kurser i ind- og udland, og han er videnskabeligt aktiv med publikation af artikler og faglitteratur, afholdelse af kurser, workshops og foredrag. Søren Meisners har medvirket til udvikling og indføring af nye skånsomme metoder inden for avanceret kikkertbehandling af mave-tarm-sygdomme.
Han har endvidere udviklet miljøet i behandlingsrummene ved bl.a. at indføre brug af mangefarvet ergonomisk lys, musik og mulighed for at tilbyde smertefri behandling til stor glæde for patienter og personale.



























