Jytte Augustesen blev uddannet under professor Dan Sterup Hansen på Kunstakademiet, først på malerskolen og siden i en årrække på Skolen for Mur- og Rumkunst.
Der kom dog til at gå endnu nogle år, før hun kom til at løse opgaver inden for monumentalkunsten. Fra 1978 og til midten af 1980’erne var hendes faste udstillingssted det lille kunstnerstyrede Galleri A-Gruppen i det indre København.



























