Hun er født i Stamford, Connecticut på USA’s østkyst og flyttede til Danmark som 7-årig. Da hun var 16 år flyttede familien til Nairobi, Kenya, og det er hendes senere arbejde præget af.
I 1980’erne var hun medgrundlægger af Billedhuset, fotografernes eget billedarkiv og gallerifællesskab. Hun blev i 1997 tildelt Kulturministeriets fotografibogpris og modtog i 1999 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.




























