Hendes beskedenhed fremhæves ofte, men den afspejles ikke i hendes meritter.
Inge Marie Nielsen er sekretariatsleder i Børnesagens Fællesråd, en paraplyorganisation for 19 kirkelige og sociale organisationer. Fokus er socialt dårligt stillede børn, unge og familiers vilkår, og organisationen uddeler hvert år økonomisk støtte til projekter, som ikke har kunnet få støtte fra det offentlige. Og lederevnerne og det ihærdige arbejde for en sag har været en rød tråd i den oprindeligt læreruddannede Inge Marie Nielsens virke. Helt fra hun som ung var formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor hun var med i kampen for 18-års valgret, til hun i 1980-90’ernes løste opgaver for en række ngo’er – heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp. Det kristne engagement slog også igennem, da hun i 1995 blev generalsekretær for Diakonissestiftelsen, som er en selvejende institution, der på et folkekirkeligt grundlag blandt andet med uddannelse af sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. I Inge Marie Nielsen var i sine ni år på Diakonissestiftelsen pioner og en aktiv spiller i arbejdet for at få hospiceområdet ind i sygehusloven, hvilket lykkedes i 2000.



























