Kaj Thygesen tog studentereksamen i 1952 og kom året efter på Søværnets Officersskole. Efter afsluttet uddannelse indledte han tjenesten på fregatter og senere motortorpedobåde og var chef og divisionschef for disse i perioden 1959-64.
Efter en årrække som skoleofficer og et gennemført stabskursus var Kaj Thygesen tilknyttet bl.a. Forsvarsstabens Operationsafdeling, inden han blev chef for korvetterne 'Triton’ og ’Bellona’ og for inspektionsskibet ’Ingolf’ ved Færøerne. Senere var han bl.a. chef for Søværnets Taktik- og Våbenskole indtil afskeden i 1994.



























