Folk, der er særligt interesserede i elektronmusik, vil umiddelbart tænke på storværket ’Et lydår’, når de hører komponisten Gunnar Møller Pedersens navn. Titlen dækker over en temmelig usædvanlig og temmelig ambitiøs elektronisk komposition udviklet til Glyptoteket, som den danske komponist skrev fra midten af 1970’erne, og som kunne høres i museets vinterhave helt frem til slutningen af 1990’erne.
Men vel at mærke ikke som den første lydkunst, Gunnar Møller Pedersen iscenesatte for Glyptoteket. Forud var gået projektet ’Musikzag’ lavet sammen med Fuzzy i 1972 og, i 1974, ’Panopticoncert’. Siden 1970 har Gunnar Møller Pedersen arbejdet som freelancekomponist. Først i København og siden på Lolland, hvor han i dag bor og har sit lydstudie, der er specielt gearet til at arbejde med rumlig elektronisk musik. Lokalt har han i samarbejde med teatertruppen Cantabile 2 skabt forestillinger som ’Havfruer’ og ’Rottesken’ til tekst af Günter Grass. Pausemusik til DR Ud over hovedværket ’Et lydår’, der også har fungeret som pausemusik i DR-regi, og som er udgivet som cd-bokssæt af pladeselskabet Dacapo, har Gunnar Møller Pedersen blandt andet lavet lydskulpturer. Og så har han skrevet ikke så lidt musik til film. Først og fremmest til film af instruktøren Nils Malmros. Herunder ’Barbara’ fra 1997 og ’Skønheden og udyret’ fra 1983. Det var også Gunnar Møller Pedersen, der i sin tid komponerede toner til Jørgen Leths filmklassiker om cykelløbet Paris-Roubaix, ’En forårsdag i helvede’. Komponisten med hang til det elektroniske er i sin tid uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han har været aktiv på den danske musikscene, siden han skrev sin første symfoni i 1966 og derefter i 1970 flyttede til København på et treårigt legat fra Statens Kunstfond. I de kommende år skal Gunnar Møller Pedersen, der selv bor på Lolland, lave musik til Dodekalitten, der er tænkt som et lollandsk svar på Englands Stonehenge. Her er det visionen, at man skal kunne høre, hvor de gamle loleres, et folk, der for længe siden kom til landet og gav det navn, skygger brummer, nynner og synger. Tolv stenfigurer i en cirkel, hver omtrent otte meter høj og kreeret af billedhuggeren Thomas Kadziola, skal rejses på Lollands nordkyst ved Kragenæs med udsigt over Smålandshavet – som et fortryllet, på en gang nyt og gammelt element i landskabet.
