Håkan Wallin er professor i arbejdsmiljøtoksikologi ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i København.
Siden 1995 har han forsket i skadelige kemikalier i arbejdsmiljøet. Fokus har været rettet mod at identificere de sundhedsskadelige effekter, som er forbundet med at blive udsat for små partikler i luften. Det gælder især partikler fra luftforurening og teknisk fremstillede nanopartikler.




























