Efter et sygeplejerskestudium uddannede hun sig til indendørsarkitekt, og i 1968 oprettede hun sammen med sin mand, børneforsorgspioneren og børnepsykologen Steen Mogens Lasson, den fynske døgninstitution for truede børn, Udby Behandlingshjem i Nørre Åby. Allerede fra starten indførte hun nye institutionsformer, idet hun lod alt praktisk arbejde fundere på 'pædagogisk husfaglighed' - et begreb, hun senere beskrev i artikler. Grundideen var, at alt praktisk arbejde i en døgninstitution, indretning, kost, rengøring m.m. ikke først og fremmest skulle tilrettelægges efter voksenrationelle synspunkter, men derimod involvere børnene og bero på deres psykologiske og pædagogiske behov. Det var i 1968 ukendte tanker, og hendes behandlingsorienterede synspunkter bredte sig ikke blot i Danmark, men så langt væk som til Sydafrika. Hun engagerede sig i den internationale børneforsorgs organisation Fice. I mere end 20 år var hun medlem af den danske Fice-bestyrelse, hvor hun både besad poster som vicepræsident og præsident. I alle årene var hun redaktør for det danske tidsskrift FICE Information. Hun var også i en årrække korrespondent ved det amerikanske tidsskrift Journal of Emotional and Behavioral Problems. Hun skrev i 1996 sammen med sin mand bogen 'De vanskelige børn - familierne og institutionerne'.