Søren Koch var min gode ven og kollega i mange år – først på Kunstakademiets Arkitektskole og senere på DTU. Vi havde et tæt undervisnings- og forskningsmæssigt samarbejde. Søren var en iderig, inspirerende og morsom samarbejdspartner. Han var altid interesseret i at vende ideerne endnu en gang og se på dem under nye vinkler. Søren skrev smukt. Han var pertentlig med sine tegninger, men hans modeller bar prisen. De var smukke skulpturer, som alle byggede på en overraskende konstruktiv ide; måske kunne ideen indgå i en tagkonstruktion eller måske i noget helt andet.