Gregers Wedell-Wedellsborg

Lyt til artiklen

Gregers Wedell-Wedellsborg er en mand af dannelse. Det ser man straks. Begavet, veltalende og med stort overblik. Det gør ham til en god leder.

Men lad ikke de fine skoler, soldatertiden, eller at han danser som en adelsmand, lægge slør for hans allerstørste kvalitet: Han er et ordentligt menneske. Det gør ham til en rigtig god leder, en hyggelig kollega og en allround inspirerende person. Da jeg i sin tid interviewede en stribe af landets fremmeste folk til jobbet som chef for TV 2 Interaktiv, som det hed i pionerdagene, stak Gregers tydeligt ud. Han havde den nødvendige balance mellem entreprenør, digital specialist og frem for alt det, Gregers nok selv allerhelst ser sig som: publicist. Med den kombination har Gregers nu over nogle år ført TV 2’s digitale produkter til et professionelt, målrettet og moderne niveau. Tv2.dk er gået fra en samling hjemmesider til et digitalt brand med åbning af nye væsentlige sektioner som tv-tid og Go. På app-fronten er TV 2 uofficiel danmarksmester, og med lanceringen af TV 2 Play har Gregers ført an i etableringen af en supercool og rentabel digital tjeneste. I det hele taget har Gregers formået at få det digitale til at være en væsentlig del af TV 2’s virke og økonomi. I festligt lag er Gregers kendt som typen, der bærer en champagnebrandert flot, uanset om det er i kapløb på toppede brosten i italienske sko eller over et slag skomager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her