Med en alsidig baggrund i både det private erhvervsliv og i det offentlige tog Bent Damgaard udfordringen op, da CSV Sydfyn i 2005 som noget helt nyt og uprøvet oprettede stillingen som jobkonsulent for at hjælpe sine unge elever med særlige behov ud på det almindelige arbejdsmarked.
De forløbne år har vist, at beslutningen var rigtig. I et konstruktivt samarbejde mellem undervisere og jobkonsulent bliver de unge forberedt til først praktik og senere job eller uddannelse.




























