Hvis Arne Herløv Petersens navn får en lille klokke til at ringe, er det formentlig, fordi navnet for mere end tredive år siden skabte overskrifter i en spionsag med Politiets Efterretningstjeneste, PET. Lidt færre er nok klar over, at han i endnu længere tid har været en af de flittigste mænd i den danske bogverden. Han har selv skrevet omkring 50 bøger, og han har oversat 500 andre, fortrinsvis amerikanske romaner af forfattere som Ray Bradbury, James Ellroy, Philip Roth og William Gibson. Højt tempo ved tasterne Som forfatter er han mest kendt for romanen ’Imod fremtids fjerne mål’, som udkom i 1975, blev udvidet i 1990’erne og til sidst udkom i en nyredigeret og endelig form som trilogien ’Fjerne mål’ i 2006. I en anmeldelse her i avisen blev trilogien på godt 1.200 sider kaldt et »lille, sørgmodigt mesterværk«. I år er det 50 år siden, at Arne Herløv Petersen fik udsendt sin første roman, ’Morgensol og glasskår’, men tempoet ved tasterne er stadig højt. De seneste par år har han arbejdet på en erindringsroman om 1960’erne. Den er på 2.000 sider og får titlen ’Grænseløs’. Bogen skal udkomme i ti bind som e-bøger i løbet af i år. Et nyt bind hver måned, og første bind kommer på forfatterens fødselsdag.
LÆS OGSÅ PET nægter at give privat dagbog tilbage til forfatter
Med andre ord er forfatteren en mand, som hele tiden har gang i nye projekter. Gennem flere årtier har han været en af dem, som fulgte bedst med i, hvordan informationsteknologien udviklede sig, og længe før Google blev et hverdagsord, var han fiks til at manøvrere i den digitale verdens net.
Berømt sag
Alt dette til trods kender de fleste ham alligevel kun for sagen fra 1981, da en flåde af politibiler kørte op foran forfatterens hus på Langeland og anholdt ham. Sigtelsen lød på spionage.
PET mente, at Arne Herløv Petersen var en slags påvirkningsagent, som gik KGB’s ærinde. Rigtigt var det, at den venstreorienterede forfatter og oversætter med en baggrund fra Bernadotteskolen i Hellerup var en aktiv samfundsdebattør.
