Det grå hår stritter muntert op i luften, øjnene spiller af nysgerrighed, og smilet er bredt og generøst – Else Sander runder kort sagt støvets år i samme gode stil, som hun har levet hele sit liv. Den nordjyske præstedatter fik sin journalistiske uddannelse på Vejle Amts Folkeblad, hvorfra hun sprang direkte ind i løvens gab på Ekstra Bladet. Herfra blev det Danmarks Radios kultur- og samfundsafdeling, siden var hun lektor på Journalisthøjskolen og i 1990-93 tilrettelægger af og lærer på den grønlandske pendant i Nuuk. I mellemtiden var hun blevet mor til Sej, som hun fik med kunstneren og ballademageren Niels Jørgen Thorsen. Hjemme i Danmark igen helligede hun sig informationsopgaver for især BUPL, indtil hun for tre år siden gik på pension for at blive fuldtidsfarmor. I sine yngre dage var Else Sander forfatter eller medforfatter til en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i ’Kanindræberen Kaj’ fra 1980 og ’Dåselatter’ fra samme periode. Engagementet i kvinders liv og vilkår har hun beholdt gennem alle årene. Vennerne har hun også beholdt – Else Sander er en omsorgsfuld og nærværende figur i manges liv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce