Knud Odgaard blev efter lægeeksamen i 1960 speciallæge i psykiatri i 1973 og var overlæge ved det psykiatriske hospital i Glostrup fra 1978 til 1999. I 2000 arbejdede han som overlæge ved Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland.
Fra 1974 var han tillige deltidspraktiserende speciallæge i Hørsholm, en virksomhed, han fortsatte med til 2010. Han har haft faglige tillidshverv og har som klinisk lektor undervist studenter og yngre læger. Nu nyder han pensionisttilværelsen.



























