Randi Stene var på scenen på Det Kongelige Teater så tidligt som i 1988, da hun havde en mindre rolle i ’Tryllefløjten’.
Det førte til engagement året efter, men det var i 2000, den norske operasanger blev fast medlem af ensemblet på Den Kongelige Opera. Ingen har haft grund til andet end at glæde sig over den ansættelse siden, for er der én ting, man kan sige som en generel karakteristik af denne sanger, så er det, at hun altid sætter pilen centralt i skiven, når hun skal debutere i en ny rolle. Og mezzosopranen, der voksede op på gården Stene sydvest for Trondheim, har vitterlig været igennem en helt utrolig lang stribe af partier på nationalscenen. Der var pragtpræstationen som den grånende, erotisk besatte lesbiske grevinde i Alban Bergs ’Lulu’, og inden da var Randi Stene fremragende i Kathleen Ferriers gamle parti som titelpersonen i Benjamin Brittens ’The Rape of Lucretia’. Store præstationer Fra slutningen af 1990’erne har der så været Wagnerrollerne, som hun med årene er begyndt at tage endda særdeles fornuftigt fra af til glæde for publikum. Præstationer som Brangäne i ’Tristan og Isolde’, Fricka i ’Nibelungens Ring’ og, senest, Kundry i ’Parsifal’. Et parti, hun sang med dyb farlighed og dobbelt psykologisk bund. Som en af de velafprøvede roller står Randi Stenes Carmen. Et parti, hun har sunget ikke bare i København, men også i Stockholm og Bruxelles. Selv om Randi Stene er en populær kunstner ved de store norske musikfestivaler, er dette parti til gengæld, så vidt vides, til dato hendes eneste rolle ved Den Norske Opera. Genklang i hele verden Som så mange andre svenske og norske sangere kom Randi Stene til København via Operaakademiet, hvor hun færdiguddannede sig som solist. Det var, vel at mærke efter at hun som barn og helt ung både havde spillet klaver, sunget i gospelkor og spillet trompet i det lokale skoleorkester. 18 år gammel sang den høje nordmand sin første rigtige koncert og fortsatte så ellers de påbegyndte sangstudier ved konservatoriet i Oslo. Men ude i verden gav hun hurtigt genklang op igennem 1990’erne. Først som den unge Octavian i Richard Strauss’ ’Rosenkavaleren’ i Paris i 1993. Et parti, hun ligeledes har sunget på Det Kongelige Teater. I Paris har Randi Stene endvidere været Olga i Tjajkovskijs ’Eugen Onegin’ og Varvara i Janáceks ’Katia Kabanova’. Hun har sunget på Covent Garden i London og The Met i New York, og som vokalsolist har hun optrådt ved koncerter under BBC Proms, ved den prestigiøse Edinburgh Festival og ved Salzburg Festspillene. Randi Stene har arbejdet en del ude i verden, men hun har sin base i Virum i Nordsjælland, hvor hun danner par med cellisten Henrik Brendstrup.
