Han blev cand.phil. i historie fra Københavns Universitet i 1978 og underviste herefter et par år på Køge Amtsgymnasium, tog HD første del på Handelshøjskolen i København 1981 og var 1981-82 lærer på Hillerød Handelsskole.
I 1982 blev han faglig sekretær i Butiks- og Kontorarbejdsgiverforeningen BKA . Herefter fuldmægtig i BKA (1984) og året efter chef for dens arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske afdeling.






























