Den gode teateroplevelse - over hele landet

Engagement. Advokat Lars Salling holder den profesionelle form ved lige gennem læsning - under afslappede forhold.
Engagement. Advokat Lars Salling holder den profesionelle form ved lige gennem læsning - under afslappede forhold.
Lyt til artiklen

Advokat Lars Salling har gennem de seneste tre år været formand for paraplyorganisationen Danmarks Teaterforeninger og står dermed i spidsen for en af landets allerstørste kulturformidlere. De knap 70 teaterforeninger præsenterer et bredt udbud af turneforestillinger rundt omkring i Danmark - ikke mindst uden for de store byer - og foreningerne sælger små 400.000 billetter pr. sæson. Lars Salling er født i Randers, student fra byens statsskole i 1972 og blev syv år senere jurist fra Aarhus Universitet. I 1979 blev han tillige advokatfuldmægtig i Hjørring, og fem år senere kunne han kalde sig selvstændig advokat med base i den nordjyske købstad. I disse år var Lars Sallings fokus rettet mod erhvervslejeret, og han virkede bl.a. som inkassoadvokat for en af landets store kreditforeninger. Som noget helt naturligt engagerede advokaten sig også i det lokale foreningsliv, og Lars Salling blev bl.a. formand for Hjørring Private Realskole og valgt ind i bestyrelsen for den særdeles aktive teaterforening Hjørring Teater, der vægter tungt i organisationen Danmarks Teaterforeninger, og som holder til i den 105-årige stemningsfulde teatersal på Vendelbohus. Fra den lokale teaterforening rykkede Lars Salling i 2006 videre til bestyrelsen for Danmarks Teaterforeninger, og i de seneste tre et halvt år har han været en særdeles aktiv formand for organisationen, der i disse år oplever voldsom konkurrence fra mange andre kulturudbydere over for det oplevelsessultne publikum.

I rollen som formand for Danmarks Teaterforeninger benytter han sin juridiske viden i spørgsmål om kontrakter, indrapporteringer og økonomisk og politisk kommunikation med offentlige instanser. Lars Salling fremhæver selv, at han i sin formandstid har »arbejdet målrettet på at øge kendskabet til og synligheden af Danmarks Teaterforeninger og de mange frivillige, foreningen organiserer«. Han var også hurtigt på banen med en protest, da Det Kgl. Teater annoncerede, at det ville nedprioritere antallet af turneforestillinger i provinsen. Det hører også med til formandsjobbet, at Lars Salling orienterer politikerne om de udfordringer, man står over for som teaterforening, »men ikke mindst, hvad værdien af de frivillige teaterforeninger er, både lokalt og nationalt, kulturelt og økonomisk for en by og et område«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her