»Nej, jeg vil ikke abonnere på Politiken,« sagde Frederik Storm, da han blev ringet op af Politikens designchef, der egentlig bare ville tilbyde ham en jobsamtale. Så der gik en stund, før samarbejdet kom i stand. Og sådan er det meste med dagens fødselar. Han vil så gerne begynde med at tale principper, både som person og som professionel. Det ligger så dybt, at det er svært at sige, om det er hans metode, eller om metoden er ham. I sin første tid som layouter på papiravisen havde han ofte svært ved at blive færdig. Det var simpelthen for spændende at producere flere varianter af samme side. Men Frederik Storm lærte det og fik lavet flere prisvindere. F.eks. Tour de France-forsiden, hvor teksten blev formsat som en kvindekrop med den lille illustrative finurlighed, at de to cykelhjul endte som bryster. Det var dengang, han arbejdede med papir og var langhåret. I dag er han den ansvarlige for udtrykket på Politikens digitale medier og er helt og aldeles kronraget. Frederik Storm er hurtig på den langsomme måde. Han lytter tålmodigt til ordfolkenes lange taler, inden han kondenserer til streger i Politikens ikoniske sort og rød. Eller bedre endnu, slet ingen streger. Bare bevidst luft. Det kræver mod. Og det har Frederik Storm. Mere og mere. Og det vil uden tvivl bringe flere af de designpriser med sig, som han allerede har sikret Politiken for både print og pixels.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce