Jan Damgaard

Lyt til artiklen

Efter studentereksamen i 1972 gik turen for Jan Damgaard fra Silkeborg til Aarhus, hvor han blev cand.merc. i afsætning og udenrigshandel fra Handelshøjskolen i 1979. Efter en kort periode som underviser på Aalborg Universitet kom han i 1980 til i Politikens Hus som mediekonsulent. Jan Damgaard har efterhånden været ansat i 33 år på Rådhuspladsen – og siden 1982 tilknyttet Ekstra Bladet i rollerne som salgschef, annoncedirektør og fra december 1998 som bladdirektør med først Sven O. Gade, så Hans Engell og i dag Poul Madsen som chefredaktør og Lars Munch som koncernens direktør. Undervejs har Jan Damgaard bestridt en række udvalgs- og tillidsposter – bl.a. som dansk medlem af INMA’s (International Newsmedia Marketing Association) Europas Board i mere end 20 år. Parallelt med den civile karriere har fodbolden optaget megen tid – fra ungdomskampe til landskampe og afsluttende runder i Champions League – fra Kløvermarken til Tirana og Moldova og videre til Old Trafford og Camp Nou.

1982-1995 var fødselaren fodbolddommer i 1. division (fra 1991 kaldet Superligaen), 1984-1995 virkede han som international fodbolddommer (Fifa/Uefa), og fra 1996 har Jan Damgaard været dommerudvikler (danske og internationale elitedommere), ligesom han siden 2000 har været match-delegeret under Fifa og Uefa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her