Erik Roland Larsen blev uddannet radiograf fra skolen i Herlev og Gentofte Hospital i 1975 og engagerede sig både som elev og senere som færdiguddannet radiograf i det daværende FRD’s bestyrelse.
Han var således i en årrække medlem af hovedbestyrelsen. I 1986 blev han ansat som den første faglige sekretær i FRD (nu Radiograf Rådet), hvor han har haft sit arbejdsliv lige siden.




























