Karin Meisl-Joensen

Lyt til artiklen

Karin Meisl har gennem årene løst mange billedkunstneriske opgaver.

Især har hun arbejdet målrettet med konkrete udsmykningsopgaver til det offentlige rum og som levende dele af bygninger. En del udstillinger er det også blevet til, bl.a. særudstilling ’Engagement’ på Johannes Larsen Museet, Kerteminde, som hun gennem årene har haft mange konkrete samarbejder med. Karin Meisl har desuden udgivet biografien ’Bondemaler og baron’ om maleren Fritz Syberg og biografien ’Nærmere solen’ om maleren William H. Johnson. Sideløbende med sin billedkunstneriske karriere har hun beskæftiget sig med sociale og samfundsrelaterede problematikker. Karin Meisl var med til at etablere Danske Billedkunstneres Fagforening med det formål at forbedre kunstnernes økonomiske vilkår og for at få billedkunst anerkendt som fag. Hun har siden været med til at udvikle virksomheden KKArt, Kunstnernes Kooperative ApS, der i dag er rammen om 285 professionelle kunstneres produktions- og udviklingsarbejde. Den fynske maler arbejder stadig på fuld tid for at forbedre de erhvervsmæssige vilkår for billedkunstnerne, og så længe den opgave står på, er udførelsen af hendes egen kunst droslet ned. Den må vente, indtil hun med ro i sindet kan gå på pension. I 25 år har Karin Meisl varetaget formandskabet for Bevarings- og Miljøforeningen for Kerteminde Kommune.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her