Villy Vilstrup, der er vicepolitikommissær ved vagtcentralen i Sydsjælland og Lolland-Falster, har været i politiet i snart 25 år. Samtidig er Villy Vilstrup formand for foreningen af danskere, der arbejder med humanitære projekter, valgobservationer og krisemissioner i udlandet. De såkaldte FSB'ere udsendes jævnligt af Udenrigsministeriets Freds- og Stabiliseringsberedskab til opgaver for FN, OSCE og EU. Snart rejser politimanden fra Lolland-Falster med kurs mod Afrikas Horn til nyt job for EU. Villy Vilstrup har nemlig fået den bedst tænkelige fødselsdagsgave på træningsmissionen EUCAP NESTOR i Djibouti. Her skal han koordinere uddannelsen af politi og retsvæsen som led i bekæmpelsen af pirater, der hærger farvandet i Adenbugten ud for Afrikas Horn. Missionen skal bl.a. uddanne maritime flådestyrker og træne politi og domstole, så de er bedre klædt på i retsprocessen, når piraterne skal fængsles. Missionen, der dækker aktiviteter i området omkring Djibouti, Kenya, Seychellerne, Tanzania og Somalia, er foreløbig planlagt til at vare et år. I bagagen har Villy mange gode erfaringer fra lignende missioner rundt om i verden, bl.a. i Irak, hvor han arbejdede for FN i 1993-94 og siden som korttidsrådgiver flere gange. I 2008 arbejdede han for EUPOL i Afghanistan, og 1997-98 var han på Balkan som observatør af fredsprocessen. Han har desuden været i Albanien for Dansk Flygtningehjælp og som valgobservatør for OSCE.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce