Eva Kamma Kaspersen er tidligere formand for Angstforeningen. Hun er født i dommergården i Nibe, og efter at have arbejdet som lægesekretær og siden kontrollytter ved Folketingstidende blev hun cand.mag. i 2000.
Efter et succesrigt behandlingsforløb på Rigshospitalets Psykiatrisk Klinik blev hun helbredt for en mangeårig socialangst, og i 2001 var hun medstifter af patientforeningen Angstforeningen.




























