Hans Jørgen Limborg er en central drivkraft i såvel den teoretiske som den praktiske udvikling af arbejdsmiljøarbejdet i Danmark.
Internationalt anerkendt for sin store viden om små virksomheder, respekteret på hundredvis af arbejdspladser for sin indsats. I studietiden på RUC i 1970’erne havde han allerede fingeren på pulsen, da han var med til at udgive 'Elefanterne drager vestpå', en analyse af udviklingen i bryggeribranchen.




























