Egentlig burde vindmølleindustrien sende ham en fødselsdagsgave på nogle milliarder kroner, for hvis der er én, som skal have æren for at have stoppet atomkraften og derved åbnet vejen for, at Danmark kunne blive verdensmester i vedvarende energi, er det Siegfried Christiansen.
Det er ham, der var den store organisator i Organisationen til Oplysning om Atomkraft – OOA – og han har beskedent offentligt holdt sig i baggrunden. Han lod andre udfolde sig, og lokalgrupper blomstrede op over hele landet for at stoppe elselskabernes fremskredne planer.




























