Efter en periode hos A/S Titan og tre år som amanuensis på Danmarks Tekniske Højskole – i dag DTU – kom Per Nilsson i 1967 til Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab – senere R98 – som udviklingschef og fra 1983 teknisk direktør.
Han fortsatte dog sideløbende som ekstern lektor på DTU frem til 1978. I de 36 år frem til pensioneringen i 1983 spillede Per Nilsson en central rolle i udviklingen af det traditionelle skraldemandsarbejde, fra tunge jernskarnkasser båret på skulderen til vor tids moderne materiel og metoder, herunder indførelsen af særlige indsamlingsordninger for glas, papir og andet genanvendeligt eller miljøfarligt affald. Det var en udvikling, som i løbet af 1980'erne og 1990'erne gjorde København til et internationalt forbillede og studieobjekt for fagfolk fra nær og fjern.
