De fleste trænere var blevet fyret for længst, hvis de havde ført Brøndby tæt på nedrykning. Det er sket flere gange før i klubbens historie - og for langt mindre. Men det er endnu ikke sket for en hårdt kæmpende og optimistisk Auri Skarbalius, som fortsat har ledelsens tillid på Vestegnen.
Skarbalius har trods en skidt sæson fortsat mulighed for at redde Brøndby endnu en sæson i den bedste danske række, og det er det, han stædigt går efter og tror på.




























