Væver Inge Alifrangis har fordelt sin arbejdskarriere mellem flere ting. Hun har vævet tæpper og designet boligtekstiler, hun har været leder af tekstilafdelingen på Kunsthåndværkerskolen (Danmarks Designskole), og hun har udgivet et par meget roste bøger, hvoraf den første fra 1996 omhandler ’Det danske ægte tæppe’, mens bogen ’Væveren Vibeke Klint’ fra 1997 tegner et fint og følsomt portræt af hendes kendte læremester. Tilbage i 1950’erne tog Inge Ebert (som hun hed, før hun blev gift med en græsk kaptajn) til Paris, hvor hun gik i snedkerlære, men også fik til opgave at finde egnede stoffer til ombetrækning af klassiske stole. Snedkeriet varede kort, til gengæld blomstrede hendes interesse for tekstiler, hvorefter hun tilbragte et år på Kunsthåndværkerskolen og siden med værkstedslære hos den højt anerkendte Vibeke Klint. Efter bare fire års indsats modtog Inge Alifrangis de første anerkendelser, dels Kunsthåndværkerprisen, dels Cotilprisen, og herudover fik hun gang i en betydelig industriel tekstilproduktion. I 1977 havde hun en separatudstilling på Kunstindustrimuseet sammen med Alice Mogensen, der som beklædningsformgiver omsatte Inge Alifrangis’ designede stoffer til tøj, og i 1979 begyndte hun at deltage i udstillingsgruppen Ægte Danske Tæpper, der havde både bevaring og fornyelse af det danske gulvtæppe som formålsparagraf. I de senere år har Inge Alifrangis også slået sig på at male.
Inge Alifrangis
Lyt til artiklen
