Gårdejer Knud Munk Nielsen solgte i 2009 Teglgård til en medarbejder og flyttede med sin hustru til en mindre gård i nærheden.
Og der er luget vældigt ud i listen over den tidligere vestjyske amtsborgmesters tillidshverv, men han passer dog fortsat poster i Fonden for Nørre Vosborg, Anker Fjord Hospice, Møltrup Optagelseshjem og Historisk Samfund for Ringkøbing Amt samt i repræsentantskabet for Messecenter Herning. Efter ophold på Ryslinge og Askov Højskoler, studieophold i England, uddannelse på Dalum Landbrugsskole og ophold på Venstres Ungdoms højskole Breidablik blev gårdejersønnen fra Vrold ved Skanderborg i 1964 selvstændig landmand.



























