Der var engang en håndfuld danske tøjkøbmænd, der fik tilbudt kilovis af billige 2.-sorterings jeans. Cowboybukserne havde vævefejl og små defekter, og kun en af handelsfolkene kunne se mulighederne i dem. Det var Erik Frøkjær-Jensen, og på den måde blev navnet Frøkjær for evigt knyttet til cowboybukser til lavpris.
»Jeg solgte dem for 99 kr. parret. Varerne blev revet væk«, har han forklaret Berlingske.




























