Prismodtager. Blandt Gabriel Axels mange hædersbevisninger er Oscar-statuetter, Rungstedlundprisen og en Lifetime Achievement Award fra Copenhagen International Film Festival.
Foto: AP/ Nick Ut(Arkiv)

Prismodtager. Blandt Gabriel Axels mange hædersbevisninger er Oscar-statuetter, Rungstedlundprisen og en Lifetime Achievement Award fra Copenhagen International Film Festival.

Fødselsdage

Danmarks første Oscar-vinder fylder 95

Instruktør og skuespiller Gabriel Axel fylder 95 år i dag.

Fødselsdage
FOR ABONNENTER

Der er ingen tvivl om, at 40 sekunder i Shrine Civic Auditorium i Los Angeles 11. april 1988 står som højdepunktet for Gabriel Axel i en lang og ganske usædvanlig teater- og filmkarriere.

I de nøje afmålte 40 sekunder fik han nemlig lov til at takke for Oscarprisen, der var den første overhovedet til en dansk spillefilm. Det var hans filmatisering af Karen Blixens fortælling 'Babettes gæstebud', der blev hædret med den prestigefyldte amerikanske statuette.

Oscarprisen - eller rettere forhistorien til den - er egentlig ganske symptomatisk for det liv, som Gabriel Axel har levet og stadig lever i kunstens verden.

Hele 14 år skulle der gå, før han fik endelig fik overbevist Det Danske Filminstitut om, at der var potentiale til en fantastisk film i Karen Blixens fortælling om en landflygtig fransk kok, der havner som husholderske i et provinsielt, religiøst miljø.

LÆS OGSÅ

Filmkonsulent efter filmkonsulent gav afslag, indtil Claes Kastholm kom til og så mulighederne. Og sådan har det været gang på gang i Gabriel Axels karriere.

Der har skullet kæmpes for projekterne, og ikke mindst når ambitionerne har været rettet mod den mere seriøse genre, og der skulle argumenteres mod et delvist selvforskyldt image som manden, der mest er til det muntre, til folkekomedierne.

Filmanmelder Morten Piil har karakteriseret ham som »den sejeste overlever«, og det må man give ham ret i. En anden betegnelse, der er blevet hæftet på Gabriel Axel er 'den frankofile elegantier'. Det tilnavn skyldes ikke blot hans charmerende og generøse fremtræden, men også at han hele sit liv har haft en kulturel- og arbejdsmæssig aktie i både Danmark og Frankrig.

Den sejeste overlever
Han er nok født i Aarhus, men voksede op i Paris, hvor faren havde en fabrik. Han kom dog til Danmark som teenager, blev udlært møbelsnedker, men ville være skuespiller og blev uddannet på Det Kgl. Teaters Elevskole 1942-45. Barndomsbyen Paris trak igen, og han fik en række roller på teaterscenen.

Men fremtiden lå ikke på scenen, men bag som instruktør. Han var med i den spæde begyndelse på dansk tv-dramatik og instruerede hele 55 tv-spil for Danmarks Radio i perioden 1951-68. I samme periode instruerede han også en række forestillinger på de københavnske teatre.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce