Poul Frederiksen debuterede i 1971 på Charlottenborgs Forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling med frodige kvindebluser, bagt i rugbrød og hængt på bøjle. Arbejdet i brød kulminerede med 'Skulptur for duer' skabt til åbningen af Århus Festuge. Efterhånden som et enormt dueskelet, formet i tråd og behængt med mange tusinde skiver brød, fortæredes af rådhusets duer, forsvandt skulpturen sammen med de mange mætte duers vingeslag. Poul Frederiksens dadaistiske univers cirkler ofte om displaceringen af dagligdagens kendte objekter, en spade i Kongens Have med håndtag og det halve skaft under jorden, lod beskueren i tvivl om de levende og de døde. En pudeformet græsfraktion løftede sig ved Sophienholm og afslørede, at der var dun under græstæppet. Bryster udformet i en bronzebluse henslængt på en granitsten indkredsede det tema, som har præget Poul Frederiksens arbejder gennem de senere år: 'Bløde Punkter'. Kærligheden til hverdagens bløde punkter kom for eksempel til live i en jernseng med fjer og fjederfyldt glasmadras og i installationen med 14 hvide puder, hver dækket først af en kvadratisk glasplade og øverst af et æble. Legen med materialernes konfrontationer, ofte bryster og puder stivnet i gips, bronze og glas, er i de senere år suppleret med grafik, foto og maleri, stadigvæk med tanken bag tilblivelsen som tilskuerens katalysator.