Efter 45 års ansættelse ved Zoologisk Museum (nu Statens Naturhistoriske Museum) har professor, dr. scient. Niels Peder Kristensen besluttet at gå på pension. Han er søn af den tidligere finansminister Thorkil Kristensen, og det har utvivlsomt præget ham med en stringent tænkning og en stærk ansvarsfølelse. Niels Peder Kristensen indledte sin karriere som insektentusiast allerede i skolealderen, hvor han begyndte at komme på den entomologiske afdeling på Zoologisk Museum og også blev medlem af Entomologisk Forening. Efter studentereksamen i 1961 begyndte han studiet af biologi ved Københavns Universitet, hvor han blev mag.scient. i 1968. Allerede i sin studietid begyndte han at publicere om entomologi, i 1965 med et par artikler om cikader, men allerede året efter begyndte en lang og varieret publikationsaktivitet centreret om sommerfugle. Dr.scient.-graden blev opnået i 1984 på en afhandling om morfologi og systematik af primitive sommerfugle, et emne, som har været centralt i hele hans efterfølgende forskerliv. Arbejdet med sommerfugle kulminerede i et monumentalt generelt oversigtsværk i to bind om sommerfugles diversitet, systematik og anatomi, der med N.P. Kristensen som redaktør og hovedforfatter publiceredes i den prestigiøse håndbogsserie Handbook of Zoology/Handbuch der Zoologie (1998 og 2003). I de tidlige år af sin ansættelse var han på længere forskningsophold ved Université de Dijon (Frankrig, 1970), Victoria University of Wellington (New Zealand, 1982-83) og Division of Entomology, CSIRO, Canberra (Australien, 1983). Ud over sommerfuglene må Niels Peder Kristensen regnes som en verdensautoritet inden for insekternes generelle udviklingshistorie. Hans interesse har udmøntet sig i en række oversigtsartikler, den første udkom i 1975. De har i årtier været standardreferencer på området. Det var derfor naturligt, at Niels Peder Kristensen blev medforfatter på beskrivelsen af den nye insektorden Mantophasmodea, som er den første nye insektorden beskrevet siden 1914. Han er er redaktør/medredaktør af en række internationale videnskabelige tidsskrifter. Niels Peder Kristensen i mere end 30 år undervist biologistuderende i insekters diversitet og anatomi. Han har fungeret som vejleder for fem ph.d.-studerende og mange specialestuderende, der alle har haft glæde af hans - efter sigende - encyklopædiske viden om sommerfugle og insekter generelt. I tidens løb har han også været involveret i administrative opgaver, blandt andet som bestyrer af Zoologisk Museum. Niels Peder Kristensen er medlem af Videnskabernes Selskab og æresmedlem af talrige udenlandske videnskabelige selskaber. Han har modtaget Karl Jordan-medaljen (The Lepidopterists’ Society, USA) og Joachim Jungius Medaljen (Joachim-Jungius-Gesellschaft der Wissenschaften, Hamburg).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























