Svend Aage Mortensen - SAM blandt kolleger - blev læge i 1974 og hurtigt dybt involveret i behandling af hjertesygdomme. Efter kort studievikariat på Gentofte Hospital indførte SAM akut pacemakerbehandling i Helsingør.
Fra 1978 blev han ansat ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. I London lærte han at udføre en teknik til vævsprøvetagning (biopsi) af hjertet, som ikke tidligere havde været foretaget i Danmark.



























